Hvorfor vi sover

Uanset om vi træner eller arbejder hjemmefra (eller på et kontor), er høj intensitet en tilstand, vi ofte roser. Selvom det kan give imponerende resultater på kort sigt, er det umuligt at opretholde et benhårdt tempo uden restitution. 

Fra muskelreparation og stofskifte til at forebygge sygdom og styrke vores følelsesmæssige velvære - søvn er afgørende for os alle. Så hvis du også er blevet ledt til at tro, at udbrændthed er den pris, du må betale for succes, eller har spekuleret på hvorfor vi har brug for søvn overhovedet? Herunder kan du læse om de forskellige teorier og fordele, som søvn kan forbedre markant inden for din mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed.

For at spare energi

En populær teori, der muligvis besvarer spørgsmålet "hvorfor vi sover?" er energibesparelsesteorien. Denne teori antyder, at søvnens primære formål oprindeligt var at spare energi om aftenen, dengang det var svært og ineffektivt at jage efter mad. Dette understøttes også af, at vores stofskifte falder om natten. Forskning tyder på, at man i løbet af en gennemsnitlig nats søvn (otte timer) kan opnå en daglige energibesparelser på 35 %. 

Til celleреparation og -vækst

Nogle forskere mener også, at grunden hvorfor vi har brug for søvn ikke kun handler om at føle sig udhvilet, men om at genopbygge alt fra vores muskler til vores immunforsvar. Den restorative teori siger, at søvn er nødvendig for, at vores celler kan reparere sig selv og vokse. 

En undersøgelse fra 2009 foretaget af Carnegie Mellon University viste, at mennesker, der fik syv timer eller mindre søvn, var tre gange så tilbøjelige til at blive syge ved kontakt med almindelig forkølelse end dem, der fik otte timers søvn eller mere. Søvn kan også bidrage til at understøtte vigtige processer som: 

• Muskelreparation
• Proteinsyntese
• Vævsvækst
• Hormonfrigivelse

For at bevare en sund hjernefunktion

En anden stor fordel ved søvn er dens effekt på hjernen. En nat med god søvn svarer til at trykke på "opdater"-knappen for hjernen. I løbet af dagen fyldes hjernen med aktivitet. Et biprodukt af denne aktivitet er et stof, der hedder adenosin. Det er det, der ophobes fra denne uro og får os til at føle os trætte. Under søvnen skyller kroppen adenosinet ud for at nulstille systemet, så du føler dig udhvilet og skarp, når du vågner. Forskning tyder på, at en nat med forfriskende søvn bidrager også til hukommelsen samt til at frasortere unødvendig information som ellers ophobes i nervesystemet. Søvn bidrager også til:

• Læring
• Problemløsningsevner
• Kreativitet
• Beslutningstagning
• Fokus
• Koncentration

For at styrke det følelsesmæssige velvære

Ud over de kognitive fordele er følelsesmæssig sundhed endnu et svar i jagten på, “Hvorfor har mennesker brug for søvn?” Eksperter ved dette, fordi aktiviteten øges i de områder af hjernen, der er kendt for at regulere følelser, herunder amygdala, som hjælper med at styre vores frygtrespons eller vores reaktion i en stressende situation. Med tilstrækkelig søvn er vi bedre i stand til at håndtere stress med et roligt hoved. Forskning tyder på, at søvn og mental sundhed hænger sammen. For eksempel kan søvnforstyrrelser bidrage til psykiske problemer, men psykiske problemer kan også påvirke søvnen. Behandling af det ene kan have en positiv effekt på det andet.

For at styrke immunforsvaret

Et andet system, der er afhængigt af søvn, er immunforsvaret. Når vi sover, opbygger vi antistoffer, immunceller og proteiner kaldet cytokiner, som alle arbejder på at bekæmpe betændelse og forebygge sygdom. Forskning viser, at søvnmangel hæmmer immunforsvaret hvilket gør os mere modtagelige over for sygdom. Derfor er tilstrækkelig søvn, især når vi ikke er helt raske, afgørende for kroppens evne til at styrke sig selv.  

For at holde en sund vægt

Søvn understøtter også vores evne til at kontrollere appetitten og holde en sund vægt. Hormoner som ghrelin og leptin er ansvarlige for det, vi opfatter som trang og mæthed. Når vi sover, falder ghrelin (sultehormonet), fordi vi bruger mindre energi. Men når vi mangler søvn, opstår der en ubalance, som øger ghrelin og hæmmer leptin (mæthedshormonet), hvilket øger sultfølelsen. Forskning viser, at kronisk søvnmangel i fem eller flere nætter i træk er blevet sat i forbindelse med fedme, metabolisk syndrom og type 2-diabetes. 

For at beskytte mod insulinresistens

Et andet hormon, der viser sig at blive påvirket af søvnmangel, er insulin. Det er et hormon, der hjælper vores celler med at udnytte glukose, altså sukker, som energi. Adskillige studier har i de senere år vist en direkte sammenhæng mellem søvnmangel og insulinresistens. 

Insulinresistens opstår, når celler, muskler og fedt ikke reagerer på eller udnytter det sukker eller den energi, der tilføres. Et studie testede syv sunde, unge mænd og kvinder i otte dage og nætter på et søvnlaboratorium. De sov normalt fire af nætterne, men blev på de øvrige nætter begrænset til 4,5 timers søvn. For at udelukke effekten af appetit eller overspisning blev deltagernes måltider og kalorieindtag nøje kontrolleret. 

Blodprøver viste, at deltagernes samlede insulinfølsomhed var 16 % lavere end efter nætter med normal søvn. De opdagede, at deres fedtcellers følsomhed over for insulin faldt med 30 %, hvilket svarer til niveauer, man typisk ser hos mennesker med overvægt eller diabetes. For at sætte resultaterne i perspektiv svarer effekten af blot fire dages søvnmangel på insulinresistens til, at man metabolisk ældes 10 til 20 år (!). Vi har ikke bare brug for søvn generelt - vores fedtceller har helt konkret brug for søvn, og når de ikke får nok, bliver de metabolisk sløve.

For at holde vores hjerte sundt

For at besvare spørgsmålet: “Hvorfor har vi brug for søvn?” er et enkelt, men langt svar. Enkelt, fordi søvn tydeligvis påvirker alt, hvad vi gør, men langt, fordi de fysiske, mentale og følelsesmæssige effekter rækker vidt, både på kort og langt sigt. 

Mange af os kender den trege, ubehagelige fornemmelse, dårlig søvn giver, når vi ikke får de syv timer, som Centers for Disease Control and Prevention (CDC) anbefaler. Men søvnmangel over længere tid er også blevet knyttet til flere alvorlige sygdomme, der rækker langt ud over bare at føle sig lidt hængende. Langvarig søvnmangel er forbundet med højt blodtryk, betændelsestilstande, forhøjet kortisol, vægtøgning og insulinresistens. Over tid lægger disse effekter sig oven i hinanden og øger risikoen for hjertesygdom. Så søvn kan faktisk beskytte vores hjerte, og bedre søvnhygiejne kan være et proaktivt skridt mod at bevare et godt helbred, både på kort og langt sigt.