Fra volapyk uden mening til samtaler, der kunne fylde en podcast - der er stadig meget, vi ikke ved om at snakke i søvne. Hvis en partner eller måske endda en sidemand i flyet har afsløret, at du gør det, tænker du måske: hvorfor taler jeg i søvne? I denne artikel gennemgår vi, hvad forskningen faktisk viser, så du kan blive klogere på, om det er en harmløs vane eller et tegn på noget mere alvorligt. Her er, hvad du skal holde øje med, og hvad du kan gøre ved at tale i søvne.

Er det almindeligt at tale i søvne?

Eksperter har fundet ud af, at op mod 70% af mennesker har oplevet episoder med at tale i søvne i løbet af deres liv. Vi ved, at omkring halvdelen af børn mellem 3 og 13 år taler i søvne på et tidspunkt, og det ser ud til at ramme drenge og piger lige hyppigt. Det sker dog ikke altid konsekvent, og selv dem, der jævnligt taler i søvne, skal optages i fire nætter eller mere for blot at dokumentere én episode.

Hvad får folk til at tale i søvne?

Eksperter er ikke helt sikre på, hvorfor folk taler i søvne, men meget tyder på, at det kan hænge sammen med genetik. I en undersøgelse af tvillinger fra 1990 fandt forskerne, at søvnsnak optrådte hyppigere sammen med søvngængeri, tandskæren og mareridt hos både børn og voksne. Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem søvnsnak og visse psykiske tilstande, især posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
Et andet studie, der undersøgte, hvorfor folk taler i søvne, fandt en øget forekomst hos børn, der havde oplevet stressende begivenheder eller havde symptomer på angst, depression eller adfærdsforstyrrelser. Nogle eksperter mener, at det kan hænge sammen med drømme, og hvordan hjernen lagrer minder under søvnen. Nogle gange kan søvnsnak være forbundet med søvnforstyrrelser som søvngængeri, søvnterror, REM søvnadfærdsforstyrrelse og tilstande, der får folk til at føle sig forvirrede, når de vågner.

REM søvnadfærdsforstyrrelse

REM søvnadfærdsforstyrrelse (RBD) opstår, når kroppen ikke gennemgår den midlertidige lammelse, man normalt oplever i REM-søvnfasen (rapid eye movement), som ellers holder kroppen i ro, mens man drømmer. RBD kan give usædvanlig adfærd i løbet af REM-søvnen, herunder at tale, gå, bevæge sig, fløjte eller råbe i søvne, hvilket i dette tilfælde giver anledning til bekymring, da personen ikke oplever den normale lammelse.

RBD ses ofte hos personer med neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom og demens. I et lille studie med fire patienter med Parkinsons sygdom hjalp CBD med at mindske symptomerne på REM søvnadfærdsforstyrrelse fra 2-7 forstyrrelser om ugen til 0-1 om ugen.

Hvad er symptomerne på at tale i søvne?

Det primære symptom på at tale i søvne er at tale, mens man sover, uden selv at være klar over det. Det kan lyde som enkeltord, korte sætninger eller hele, sammenhængende sætninger. Typisk taler man ikke om faktiske begivenheder eller minder, når man snakker i søvne, men det kan være højt, tydeligt og let at forstå - eller stille og usammenhængende. De, der oplever søvnterror, kan sige ting, der afspejler frygt eller angst. Søvneksperter anser generelt søvnsnak for at være ufarligt og anbefaler sjældent behandling, medmindre der optræder andre bevægelser sammen med søvnsnakken.

Skal jeg søge hjælp mod at tale i søvne?

For de fleste er det at tale i søvne harmløst, men det kan godt være forstyrrende. Hvis du oplever, at det går ud over din livskvalitet, bør du tale med din læge - især hvis du begynder at opleve andre symptomer, såsom:

• Søvnighed i dagtimerne
• Høj snorken
• Søvnapnø
• Usædvanlige bevægelser om natten
• Søvnsnak, der opstår senere i livet
• Episoder med forvirring om natten
• Nylig feber eller sygdom

Hvad kan jeg gøre for at stoppe med at tale i søvne?

Hver situation er forskellig, og da der stadig kun findes begrænset forskning, er det svært at vide, hvordan man stopper med at tale i søvne. I de sjældne tilfælde, hvor behandling har været nødvendig, ser lægerne først på medvirkende faktorer som bivirkninger fra medicin eller andre helbredstilstande. Den bedste behandling er at forbedre dine søvnmønstre. Det kan du gøre ved at sikre dig god søvnhygiejne, hvilket blandt andet betyder, at du går i seng på et tidspunkt, der giver dig nok tid til at komme igennem alle søvnfaserne. Det anbefales også at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag. Derudover hjælper det at skabe et roligt, behageligt og afslappende sted at sove.

Hold en fast søvnrytme

Et fast tidspunkt for at gå i seng og stå op kan hjælpe dig med at vænne dig til en ny søvnrytme. Vælg et tidspunkt for søvn, som du holder dig til hver dag - også i weekenden. Hvis du holder dig inden for 20 minutter af dette tidspunkt, kan det træne din krop og dit sind til at falde til ro og vågne op. En anden måde at gøre overgangen lettere på er med Loftie Vækkeur, en to-trins alarm, der efterligner kroppens naturlige opvågningsproces og vækker dig gradvist. Har du stadig svært ved at nå din sengetid? Prøv at rykke din sengetid 15 eller 30 minutter tidligere hver aften, så du kan føle dig udhvilet uden at ligge og vende og dreje dig.

Undgå stimulanser tæt på sengetid

Det kan være fristende at ty til ting som alkohol, koffein og tobak, når du har svært ved at falde i søvn eller holde dig vågen, men det kan faktisk have den modsatte effekt. Selv et moderat indtag af alkohol kan forsinke og reducere din REM-søvn. Afhængigt af mængden og tidspunktet kan koffein føre til søvnunderskud ved at mindske mængden af dyb søvn og REM-søvn og øge antallet af opvågninger i løbet af natten. Hvis du har det svært med din søvn eller taler i søvne, er det bedst at undgå alkohol, koffein og tobak.

Gør dit soveværelse til en søvnoase

Skab en hyggelig oase, der taler til alle dine sanser, så du føler dig afslappet. Hold det enkelt med behageligt sengetøj og dæmpet belysning. Ekstra komfort som tyngdedyner og en kølig rumtemperatur på omkring 18 grader kan også hjælpe. Den slags køling kan hjælpe kroppen med naturligt at producere melatonin, så du falder hurtigere i søvn. Hvis du bor i en by eller har meget støj omkring dig, kan du prøve at dæmpe lyden med en beroligende lydmaskine. Loftie Vækkeur har en række rolige indstillinger med lyde, vejrtrækningsøvelser og meditationer, der kan hjælpe dig.

Automatisér din lyseksponering

Forskning viser, at lys er en af de største forstyrrende faktorer for søvn på grund af dets effekt på melatonin. Mørke rum om natten fremmer produktionen af melatonin, så du naturligt bliver søvnig. Det er bedst at have en lyskilde i soveværelset, der kan understøtte din naturlige søvn-vågen-rytme, som Loftie Lampe. Den lysner gradvist om morgenen og dæmpes om aftenen for at signalere til kroppen, at det er tid til at sove.