Min mobiltelefon har været en trofast sengekammerat i mange år, men lige mellem os to har vi et "det er kompliceret"-forhold. Den stjæler ikke mine bambusdyner eller savler på min pude, men den holder det blå lys tændt, mens jeg ligger vågen og klamrer mig til den langt efter sengetid, med øjnene på vid gab som en pige i et Margaret Keane-maleri.
Jeg ønskede desperat at høste de utallige fordele, søvn giver mig (stressreduktion, bedre humør og immunforsvar, styrket hjerte, for blot at nævne nogle få). I stedet var min hjerne konstant overstimuleret af at svare på beskeder, der sagtens kunne vente til næste dag, samle altanidéer på online moodboards eller falde ned i et TikTok-kaninhul om skønhedstricks.
Da jeg begyndte at falde i søvn ved skrivebordet midt i Zoom-møder om dagen, vidste jeg, at jeg måtte ændre noget i mit liv. For at skabe en sund morgen- og aftenrutine, der kunne hjælpe mig med at opnå det umulige - 7 timer med velsignet søvn - måtte jeg give slip på at sove med en smartphone. Det første skridt var at sætte min lid til et vækkeur, der var designet til at hjælpe mig med at vælge ro frem for kaos og larm. Her er, hvad der skete, da jeg gjorde mit soveværelse teknologifrit i en uge.
Kender du følelsen af sengetid de første nætter efter et brud? Fornemmelsen af tomhed og usikkerhed, der langsomt afløses af lettelse og en fornemmelse af at være i kontakt med sine egne behov? Sådan havde jeg det nogenlunde uden min mobiltelefon i sengen. Da jeg bevidst lukkede øjnene og sendte et signal til min tænkende hjerne om, at det var mig, der bestemte, hvornår vi skulle hvile, gik min hjerne først i panik. Uden alle distraktionerne var der stille, måske lige stille nok til, at det føltes underligt den første nat uden teknologi. Kan jeg samle indretningsinspiration i min hjerne? Hvad hvis jeg ikke har noget sted at skrive en genial idé eller opgave, jeg lige har husket? Hvem sender mig egentlig beskeder?
Loftie holder tingene enkle, men det er alligevel et snedigt lille ur. Den vidste, at jeg ikke bare kunne falde i søvn til stilhedens lyd på stående fod. Da jeg bladrede gennem de indbyggede lydlandskaber, tænkte jeg på, hvor afslappet jeg føler mig i naturen, og valgte "Distant Valley". Lydbilledet mindede mig om mine rejser til Costa Rica, hvor jeg lyttede til de sært beroligende lyde af en spætte, der hamrede løs, akkompagneret af en symfoni af fuglekvidder. Måske var det at have intet at lave eller se på lidt som en gratis ferie. Den anspændte følelse af ikke at kunne tjekke mine e-mails forsvandt, og jeg faldt i søvn uden at tage min dag med mig ind i drømmene.
Om morgenen lokkede det tofasede alarmsystem mig roligt tilbage til verden, som en kærlig person ville gøre det. Jeg skrev dagbog, mediterede og lavede en taknemmelighedsliste - vaner jeg har haft i årevis, men som næsten altid blev afbrudt af min telefons "ding".
På dag fire besluttede jeg at tilføje dagbogsskrivning og aftenmeditation til min aftenrutine. Uden sin makker i forbrydelsen begyndte min travle hjerne at lære at falde til ro og bare være til stede. Jeg lagde en lille notesbog på natbordet, hvis der skulle dukke en tanke op, jeg havde brug for at skrive ned. Med kun papirsider og en kuglepen skrev jeg mere end bare en tanke. Jeg skrev frit uden at blive distraheret af apps, der lokkede mig til at engagere mig i dem.
Om morgenen vågnede jeg ikke længere med en følelse af, at en elefant sad på mit bryst. Min to-do-liste var bogstaveligt talt ude af syne og ude af sind. Uden den hektiske og anspændte energi, der engang skubbede mig ud af sengen, gled jeg ind i en morgenmeditation uden at stresse over den kommende dag. Jeg blev ikke længere opslugt af andres behov og begyndte at møde op for mig selv, før jeg tog mig af resten af min verden.
I Healing Darkness for Sleep, en guidet meditation, siger fortælleren Jennifer Piercy: "Vi lever i en tid med junklys, overstimulerede, anspændte, betændte; vores følsomme biorytmer er bogstaveligt talt hjernevasket til at tro, at vi altid bør være vågne, og at det ikke er trygt at hvile." Jeg tænkte på alle de behandlinger og produkter, jeg investerer i for min sundheds skyld, men aldrig havde overvejet at investere i søvnens helbredende fordele. Uden min mobiltelefon kunne jeg koble mig fra den tænkende verden og få adgang til mine underbevidste tanker eller roen ved slet ingenting. Begge dele er enormt værdifulde for mit fysiske helbred, mentale velvære og for, hvordan jeg behandler mig selv og møder verden.
Jeg sov ikke bare bedre - jeg fik også gaverne tid, ro og fred. Da jeg hentede min mobiltelefon om morgenen og bladrede gennem mine notifikationer, kunne jeg se, at jeg ikke havde gået glip af meget. Men jeg blev opmærksom på, hvor meget jeg egentlig havde gået glip af ved at falde i søvn koblet til verden i stedet for til mig selv.
